Nyheder

  1. Katarina Peters overtager rollen som administrerende direktør for NordiCare

     

    Den 1. august 2023 tiltrådte Katarina Peters som ny administrerende direktør og er nu ansvarlig for NordiCares fortsatte udvikling og rejse frem. Efter mere end et år som viceadministrerende direktør er Katarina allerede velbevandret i rollen og mere end klar til at tage virksomheden til næste niveau.


    Helena Peters, der har været administrerende direktør siden virksomheden blev startet i 2004, er stadig en stor del af NordiCare, men nu i rollen som stifter og kreativ direktør. Helena har været den, der har bygget NordiCare op til den brancheførende virksomhed, den er i dag. Hun har også gjort et fremragende stykke arbejde i rollen som administrerende direktør. Helena vil fortsat være et stort aktiv og vigtig i virksomhedens fremtidige udvikling.


    Katarina har været en del af NordiCare i næsten ti år, hvor hun de seneste år har været ansvarlig for både produktudvikling og markedsføring. Katarinas erfaring med at lede, planlægge og strukturere i kombination med hendes ydmyghed, viden, innovative tænkning og drive vil gøre hende til en værdsat og succesfuld CEO.


    - Jeg føler mig håbefuld og taknemmelig for tilliden til at fortsætte min rejse med NordiCare i rollen som administrerende direktør. Mit fokus vil være på at fortsætte med at opbygge og udvikle NordCare-teamet og vores produktsortiment. Virksomheden er i en spændende ekspansionsfase, og jeg er meget stolt af vores team og det, vi har opnået de seneste år. For mig og mine kollegaer er den største motivation, at vores arbejde gør en forskel for mennesker, at vores produkter forbedrer hverdagen for dem, der har brug for et hjælpemiddel i behandlingsperioden efter et indgreb eller en skade, eller for dem, der har brug for støtte hele livet, siger Katarina.


    Vi byder Katarina velkommen i hendes nye rolle og ønsker hende held og lykke. Sammen fortsætter vi i NordiCare vores vigtige arbejde med at udvikle brugervenlige produkter, der gør en forskel. Målet er som altid at gøre hverdagen lettere for brugere og professionen og at bidrage til en bedre omsorg.

    Læs mere
  2. NordiCares lagerteam præsenterer endnu en gang en ekstrem høj leveringssikkerhed

     

     

    Læs mere
  3. Ny undersøgelse viser fordelene ved en stabil kompressions-bh efter brystkræftoperation

    Forsker og onkologisk sygeplejerske Malin Backman har 17 års erfaring med kræftbehandling. Hun er specialsygeplejerske indenfor kræft området på Karolinska Universitetshospitalet samt læge i medicin og universitetsadjunkt ved Karolinska Institutet. Malin så behovet for at kunne give brystkræftopererede patienter den rigtige bh baseret på forskningsresultater, i stedet for udelukkende at være baseret på erfaring. Dermed blev ideen til en undersøgelse for at undersøge, hvilken type bh, der var mest effektiv til at lindre symptomer efter brystkræftoperation blev født. Undersøgelsen tager udgangspunkt i patienternes behov, hvor målet er at mindske symptomer og øge livskvaliteten efter en brystkræftoperation. Malin mener, at forskningsresultaterne, som snart offentliggøres, har en direkte klinisk betydning og gavn for patienterne på Karolinska. De tilbydes nu den stabile bh med kompression. Læs hele undersøgelsen her.

     

    NordiCares stabile postoperative - bh Mirabelle var den mest effektive til at reducere postoperative smerter og blev opfattet som mere behagelig. Den gav god støtte og dermed øget tryghed og mobilitet efter operationen. Få mere at vide om Mirabelle post op bh her.

     
    Læs mere
  4. Hoftebrud

    Med alderen øges risikoen for at falde og få et hoftebrud. Risikoen er endnu større, hvis du allerede har osteoporose (knogleskørhed) eller har haft et slagtilfælde. Hvert år falder cirka 18.000 ældre mennesker og slår sig så slemt, at de får et hoftebrud. Gennemsnitsalderen er 82 år og to tredjedele er kvinder. Et hoftebrud involverer ofte smerter og hævelser og besvær med at gå og bevæge sig, men fører desværre ofte til mere alvorlige komplikationer.

     

     

    Et hoftebrud kan ændre livet dramatisk. Det, der kan starte som et uskyldigt fald, kan føre til operation, hospitalsindlæggelse, langvarig genoptræning, funktionelle begrænsninger som nedsat gangevne og frygt for at falde igen. Mange syge bliver helt afhængige af hjælp fra andre, og hoftebrud er dermed den hyppigste årsag til, at man er tvunget til at flytte på en form for plejehjem. En stor del, næsten hver tiende, dør som følge af en faldskade. Faktum er, at tre gange så mange svenskere dør af faldskader end af trafikulykker. I Sverige ses det, at 21 % af patienterne mister evnen til at gå alene udendørs og 13 % mister evnen til at gå helt. 3 % dør under behandlingen og 38 % dør inden for 2 år.

     

    Et aktivt liv

     

    At kunne leve et aktivt liv ud fra sine forudsætninger har store positive effekter på sundhed og velvære. Den største effekt for et godt helbred er fysisk aktivitet, da det bidrager til at styrke skelettets styrke. Der er mange andre fordele ved at forblive fysisk aktiv. Muskelstyrke, balance, gang, reaktion og iltoptagelse kan forbedres eller vedligeholdes, hvilket øger muligheden for et aktivt liv med høj livskvalitet.

     

    Ét tilfælde kan ændre meget. Et hoftebrud, som er den mest alvorlige og en meget almindelig sekundær skade, kan få gangevnen til at forringes drastisk. Mange ældre har svært ved at vende tilbage til deres egen bolig, og livet udvikler sig i en retning, som vi måske ikke ønsker os. En undersøgelse om ældre mennesker og hvorfor de falder, offentliggjort i The Lancet, viser, at ældre falder, selv efter at faldforebyggende foranstaltninger er implementeret. De fleste, 41 %, faldt, når de kom i ubalance enten efter at have bevæget sig på glat underlag, stået/siddende eller stå stille. Forskningen viser, at det næsten er umuligt at forhindre alle fald, selvom man for eksempel fjerner tærskler og tæpper. Det er derfor, det er så vigtigt at afbøde virkningen af faldet og at handle, før det er for sent. Det er med andre ord vigtigt, at tilpasning af miljøet aldrig må være den eneste foranstaltning til at forhindre faldulykker. Da ældre mennesker ofte falder, når de går på et plant underlag og uden påvirkning af ydre faktorer, er hoftebeskyttelsesbukser den eneste foranstaltning, der umiddelbart mindsker risikoen for brud.

     

    Læs flere artikler om SafeHip hoftebeskyttelsesbukser

     

    Læs mere
  5. Sådan fungerer SafeHip hoftebeskyttelsesbukserne

    SafeHip er som en polstret underbuks til at have under tøjet. Funktionen er enkel. Ved fald fungerer beskyttelsen både energiabsorberende og energiafgivende. Stødet til hoften dæmpes og i stedet for at hofteknoglen optager al kraften, fordeles stødet i de bløde dele. Inde i bukserne er det stødabsorberende materiale i hesteskoform omkring hoftebenet. Lidt som en frelser, der holder bruddet væk.

    SafeHip er den eneste bløde hoftebeskytter med dokumenteret klinisk effekt, der reducerer risikoen for hoftebrud ved fald med 60 %. Sammenlignende biomekaniske undersøgelser af hoftebeskyttelsesbukser fra forskellige producenter viser, at langt fra alle bukser virkelig beskytter mod brud. Disse undersøgelser viser også tydeligt, at SafeHip med sin hesteskoformede, bløde beskyttelse giver den bedste beskyttelse mod hoftebrud. Brug af SafeHip er en af de nemmeste og mest omkostningseffektive måder at reducere risikoen for fald-relaterede hoftebrud.

     

     

    Forskellige modeller til forskellige behov

    For at hoftebeskyttelsesbukser skal beskytte, skal de være så behagelige, at de rent faktisk bliver brugt. For nogle er det vigtigt, at bukserne er nemme at tage af og på og behagelige at bruge både dag og nat. For andre er det vigtigt, at bukserne er tynde og stramme, så de ikke er synlige under tøjet. Derfor findes SafeHip i forskellige varianter til forskellige brugeres behov. Vi anbefaler SafeHip med indsyet beskyttelse, både sikker og hygiejnisk! SafeHip har en blød hesteskoformet hoftebeskytter, der både er energiabsorberende og energispredende. Hesteskoformen gør, at en stor del af kraften ved et fald kan ledes væk fra hofteknoglen og i stedet optages af de omkringliggende bløddele.

     

     

     

    For at hoftebeskyttelsesbukser skal beskytte, skal de være så behagelige, at de rent faktisk bliver brugt. For nogle er det vigtigt, at bukserne er nemme at tage af og på og behagelige at bruge både dag og nat. For andre er det vigtigt, at bukserne er tynde og stramme, så de ikke er synlige under tøjet. Derfor findes SafeHip i forskellige varianter til forskellige brugeres behov. Vi anbefaler SafeHip med indsyet beskyttelse, både sikker og hygiejnisk!

     

    Verdens mest veldokumenterede hoftebeskytter

    Med mere end 20 års erfaring inden for forskning og udvikling er SafeHip den sikreste og mest komfortable hoftebeskytter, der findes i dag. Både skumbeskyttere og tekstilbeskyttere er hesteskoformede og har i sammenlignende biomekaniske undersøgelser vist sig at have de mest beskyttende egenskaber på markedet. Alle SafeHip- produkter er CE-mærkede, klasse 1.

     

    Vælg den rigtige størrelse

    For at bestemme den korrekte størrelse skal du måle hoftemålet på det bredeste sted. Størrelserne varierer en del. Hvis hoftemålet er i intervallet mellem to størrelser, så vælg den mindre størrelse, hvis lårene er smallere og den større, hvis lårene er stærkere. Det samme gælder hvis der skal bruges inkontinensbeskyttelse, vi anbefaler da AirX eller Classic modellen.

     

    Læs flere artikler om SafeHip hoftebeskyttelsesbukser

     

    Læs mere
  6. Hoftebeskyttelsesbukser er en god livsforsikring

    I mange kommuner og amtsråd har politikerne besluttet, at hoftebeskyttelsesbukser skal have tilskud. Det betyder, at samfundet tager et velkomment ansvar ud fra et sundhedsøkonomisk perspektiv. Faldskader udgør omkring 12 % af alle plejebegivenheder og er efter hjerte-kar-sygdomme hovedårsagen til indlæggelse. Af disse faldskader tegner hoftebrud sig for mere end halvdelen af de direkte sundhedsudgifter og forårsager også en del lidelse og nedsat livskvalitet for den ramte person.

     

    Et hoftebrud anslås at koste ca. SEK 400.000 i det første år i direkte sundhedsudgifter. Den sum kan sammenlignes med 1.500 SEK, som er omkostningerne ved at udstyre en person med SafeHip hoftebeskyttelsesbukser i et år. Undersøgelser viser, at det er sundhedsøkonomisk forsvarligt at tilbyde hoftebeskyttelsesbukser til personer med stor risiko for at falde. Et par hoftebeskyttelsesbukser per pensionist giver med andre ord bedre mulighed for et langt, aktivt og skadesfrit liv. Hvis alle personer med risiko for at falde fik tilbudt SafeHip hoftebeskyttelsesbukser, ville antallet af hoftebrud blive kraftigt reduceret, og både penge og menneskelig lidelse kunne spares. SafeHip kan ses som en økonomisk og god livsforsikring, hvor både samfundet og den enkelte bliver vindere.

     

     

     

    Socialstyrelsen og Senioralarm anbefaler hoftebeskyttelsesbukser

    Hvordan ser du egentlig på brugen af hoftebeskyttere i vores kommuner og amtsråd? Fysioterapeuter på Karlskrona kommunale genoptræning fortæller, at folk i Blekinge Amt i lang tid har brugt hoftebeskyttelsesbukser. Karlskrona kommune har også besluttet, at hoftebeskyttelsesbukser skal være gratis for brugerne, hvilket betyder, at genoptræningsteamet bestiller bukserne og kommunen dækker indkøbsomkostningerne. Folk har været langsynede og ved, at der er undersøgelser, der viser, at hoftebeskyttelsesbukser er gode. Både vores MAS og vores erfarne sundhedspersonale er positive, siger de.


    Hvor stort er problemet med hoftebrud og andre faldskader i Karlskrona kommune?

    Cirka 2.700 faldulykker om året, fortæller fysioterapeuterne. Omkring halvdelen af sagerne foregår i særlige bosteder og halvdelen i boliger. Men det er ikke kun sæsonbetingede skridulykker, de fleste tilfælde sker indendørs. Undersøgelser viser, at der kan være forskellige årsager til, at ældre falder, såsom nedsat balance eller ændringer i medicin. Forebyggelse af faldskader kræver flere indsatser. Vi arbejder i teams med mange forskellige tiltag, for eksempel balancetræning, fortæller de. Teamwork er vigtigt, at alle har adgang til journalen og arbejder sammen om at se helheden. Det er personalet på overnatningsstedet, der håndterer sagsrapporterne, og som er tættest på patienterne, derfor kontakter de os, når det kommer til hoftebeskyttelsesbukser. De er bange for deres brugere. Arbejdet med det nationale kvalitetsregister Senior Alert er en vigtig del af det daglige arbejde i Karlskrona kommune. I Senior Alert er der et scoringssystem, der bruges til at afgøre, om en person har brug for hoftebeskyttelse. Nogle af kriterierne for at få hoftebeskyttelsesbukser er, at du generelt skal være ustabil og have tendens til at falde. Det betyder, at mange af brugerne bruger hoftebeskyttelsesbukser.

     

     

     

    Så hvordan synes personale og brugere, at det fungerer rent praktisk?

    Hoftebeskyttelsesbukser er en naturlig del af jobbet, så der er ingen problemer. De fleste af brugerne accepterer bukserne. En eller anden dame har måske været skeptisk over for, at hofterne bliver bredere, men personalet er meget godt, de sørger for, at det virker.

    Lær mere om, hvordan SafeHip hoftebeskyttelsesbukser redder liv.

    Læs flere artikler om

    Læs mere
  7. Spørgsmål og svar om SafeHip hoftebeskyttelsesbukser

    Hoftebeskyttelsesbukser hjælper ikke altid, så hvorfor skal de bruges?

     

    Der er undersøgelser, der viser tvivlsomme resultater ved brug af hoftebeskyttelsesbukser. Disse undersøgelser er dog blevet udført på bukser med lav ydeevne eller ubehagelig beskyttelse. Som følge heraf har bukserne ikke altid været brugt, hvilket er inkluderet i de lave resultater. Det er lidt som om en cykelhjelm kun hjælper, hvis den er på hovedet, ikke når den er på hattehylden. Hoftebeskyttelsesbukser beskytter ikke 100% mod hoftebrud, men kliniske undersøgelser viser, at SafeHip med blød og effektiv hesteskoformet beskyttelse reducerer risikoen for fald-relaterede hoftebrud med 60 %.

     

     

    Kan alle faldudsatte personer bruge hoftebeskyttelsesbukser?

    Ja. SafeHip hoftebeskyttelsesbukser giver god beskyttelse til alle faldudsatte. Vi er dog alle forskellige, og derfor findes SafeHip i flere forskellige modeller, så det skulle være nemt at finde en passende buks.

     

    Er hoftebeskyttelsesbukser behagelige?

    Man kan selvfølgelig godt føle sig en smule usikker ved at bruge hoftebeskyttelsesbukser. SafeHip AirX er den mest fleksible af vores modeller og er derfor fremragende til at have på hele døgnet. Med SafeHip Med AirX er det fint at sove på siden, uden at beskyttelsen opfattes som forstyrrende.

     

    Hvordan vælger man størrelsen, hvis brugeren har inkontinensbeskyttelse?

    Inkontinensbeskyttelse påvirker ikke størrelsesvalget. Mål det bredeste mål omkring tappen. Hoftebeskyttelsesbukserne er strækbare og formbare. Der er også modeller med åbent skridt.

     

    Brugeren passer i to størrelser i henhold til måletabellen. Hvilken en skal vi vælge?

    Hvis brugeren er en tynd person, skal du vælge den mindre størrelse og omvendt, hvis det er en person med større mave eller lår. SafeHip må ikke være stramt eller føles ubehageligt.

     

    Hvorfor anbefales påsyede beskyttere?

    Når betræk er syet på, er de altid i den rigtige position, og der er ingen risiko for at blive tabt under vaskeprocessen. SafeHip-betrækkene kan vaskes og tørretumbles uden problemer. Hygiejnisk og sikker.

     

    Giver det mening at bruge hoftebeskyttelsesbukser, hvis du allerede har haft et hoftebrud?

    Ja. Tidligere fald og brud er stærke risikofaktorer for nye brud. SafeHip er et klogt valg for alle, der har haft et hoftebrud.

     

    Læs flere artikler om SafeHip hoftebeskyttelsesbukser

     

    Læs mere
  8. Karpaltunnelsyndrom

     

    Karpaltunnelen løber gennem håndleddet. Det er en passage for nerver, der fører ud til muskler, der bøjer fingrene. Karpaltunnelsyndrom er, når nerven (medianusnerven), der løber gennem karpaltunnelen, bliver klemt. Oftest er det et hævet håndled, der gør tunnelen smallere og så skaber tryk på nerven. Hævelsen kan komme fra en skade i håndleddet, gigt- og inflammatoriske ledsygdomme eller i forbindelse med graviditet og andre hormonelle forandringer.

     

    Almindelige symptomer på karpaltunnelsyndrom

     

    Karpaltunnelsyndrom kan forårsage føleforstyrrelser, nedsat bevægelighed, følelsesløshed og snurren i fingre og hånd. Symptomerne begynder ofte om natten med følelsesløshed i tommelfinger, pege- eller ringfinger. Senere bliver følelsesløsheden ofte hyppigere, også i løbet af dagen. Det kan være svært at få fat i genstande, og du kan blive fumlet og svag i hånden, især i tommelfingeren. Smerter i hånd og håndled kommer ofte lidt senere og kan nogle gange stråle op til skulderen.

     

     

     

    Lindre smerte og følelsesløshed

     

    Karpaltunnelsyndrom er relativt almindeligt og går normalt over med tiden. Risikoen for at blive ramt er større, hvis du har diabetes, leddegigt eller hypothyroidisme , og det rammer oftere den hånd, der bruges mest. For at lindre symptomerne er det godt at hvile hænderne og undgå overbelastning, især den mest brugte hånd. En håndledsstøtte med skinne kan hjælpe med at lindre stress og holde håndleddene lige, så nerven ikke kommer i klemme. Håndledsbeskytteren kan kun bruges om natten eller døgnet rundt om nødvendigt. Skinnen i afskærmningen har en vigtig funktion til at stabilisere og holde hånden i en neutral position.

     

    Læs mere
  9. Årsager til knæsmerter

     

    Et knæproblem opstår ofte i forbindelse med overbelastning eller skade. Ikke sjældent er det meniskerne, sidebåndene eller forreste korsbånd, der er beskadiget. Smerterne kan nogle gange blive bedre med tiden, men nogle knæproblemer kræver behandling, gerne på et tidligt tidspunkt.

     

    Akutte knæsmerter

     

    Smerter forårsaget af ydre påvirkninger og belastninger, såkaldte akutte knæsmerter, opstår ofte efter stød, vrid og stræk. Rivninger i muskler, korsbånd og andre ledbånd kan også være årsag til akutte smerter. Ofte sker dette på grund af ulykker eller aktiviteter, der belaster leddene meget og har resulteret i et overanstrengt og hævet knæ. Sportsskader er en af de mest almindelige årsager til knæsmerter og kan opstå efter langvarig overbelastning, overanstrengelse, forkert belastning eller betændelse i musklerne.

     

     

     

    Kroniske knæsmerter

     

    Når smerterne opstår gradvist og varer længere end en forventet helingstid, kaldes det kroniske knæsmerter. Betændelse og slid i knæleddet kan så være årsagen. Ved kronisk knæartrose ( slidgigt ) tiltager smerterne også normalt med tiden. Knæleddets blødgørende og smørende brusk nedbrydes, hvilket får knogler til at gnide mod hinanden og forårsage smerter og hævede knæ. Smerterne ved slidgigt i knæet øges normalt, når du belaster og bøjer knæene og kan mærkes som en dunkende smerte både under aktivitet og i hvile, nogle gange i begge knæ på samme tid. Knæsmerter kan også skyldes problemer med svaghed i ryg- og baldemuskler, bevægelighed i hofteled og ankelled.

     

    Lindre og forebygge knæproblemer

     

    Blid og regelmæssig træning styrker knæene og mindsker risikoen for mange typer knæproblemer. Det er normalt bedre for ømme eller ømme knæ at være i bevægelse end at være helt stille. Eksempler på skånsom motion er svømning, enkle gåture, yoga, cykling på motionscykel og vandaerobic. Blide stræk- og styrkeøvelser er også smertelindrende og gode til at styrke musklerne og mindske belastningen af knæet. For at afhjælpe knæproblemer kan en knæortose bruges. Ortosen kan lindre stress, give kompression eller stabilitet og dermed mindske smerter i knæet.

     

    Læs flere artikler om knæproblemer

    Læs mere
  10. Rygsmerter og andre rygproblemer

     

    Rygsmerter er almindelige og rammer de fleste mennesker på et tidspunkt i deres liv. Årsagerne kan være gener, alder, ulykker, stress, sygdomme, operation, svage muskler eller for meget siddende. Rygning og overvægt øger også risikoen for rygsmerter. Men mange gange finder man faktisk aldrig ud af, hvad der forårsager rygsmerterne. Det man dog ved er, at rygsmerter giver et stort funktionstab og påvirker hverdagen for de ramte.

     

    Smerter i lænden (iskias og lænd)

     

    Det mest almindelige sted for rygsmerter er i lænden, det vil sige smerter i lænden. Det anslås, at næsten 80 % lider af lændesmerter på et tidspunkt i deres liv. Smerterne, som så kaldes Lumbago, tiltager ofte gradvist og kan også give en følelse af træthed. Akut lumbago, også kaldet rygsmerter, kan forårsage pludselige spasmer i rygmusklerne med skærende, slibende eller stikkende smerter. Ofte skyldes rygspasmen overbelastning eller stillesiddende og kan udløses af et vrid eller et løft. Rygsmerter går normalt over af sig selv efter et par dage, men kan i nogle tilfælde blive til et længerevarende rygproblem. Kvinder, der er eller har været gravide, kan ofte opleve stikkende eller stikkende smerter i lænden. Læs mere om rygsmerter under graviditeten. 

     

    Diskusprolaps

     

    Diskusprolaps er også et almindeligt rygproblem og rammer primært personer i alderen 35-40 år. Diskusprolapsen giver problemer, hvis den trykker på nerverne og kan give betændelse i nervestrukturen, der fører til iskias med udstrålende smerter ned i benene. Man kan få diskusprolaps i den nederste eller øverste del af ryggen og også i brysthvirvelsøjlen, hvilket er mindre almindeligt. Ud over smerter kan en diskusprolaps forårsage prikken eller følelsesløshed i ben og fødder og gøre det svært at kontrollere urin og afføring. lumbago går normalt over af sig selv inden for et par uger. Ronja og Bure er to stabile rygortoser , der hjælper med at lindre, når smerterne er værst. Tuff og Multi rygstøtterne giver behagelig støtte i hverdagen med mindre smerter.

     

    Læs mere
Page
Search engine powered by ElasticSuite